Tænk hvis du...

 

Op mod 500.000 danskere går rundt med nedsat nyrefunktion. Men langt de fleste ved det ikke.

I de fleste tilfælde lever folk udmærket med nedsat nyrefunktion, men hvert år er der ca. 700 danskere, hvis nyrefunktion bliver så dårlig, at de skal have dialysebehandling for at overleve.

Dialysebehandling er lig med et andet liv og selvom man kan have et godt liv med dialyse, så er livet med dialyse ofte et liv med mange begrænsninger.

- Selve behandlingen tager ca. 15-20 timer om ugen.
- Man skal ofte tage meget medicin.
- Der er mange ting, man skal passe på med at spise.
- Man må kun drikke ca. ¾ liter væske om dagen.
- Man er ofte meget træt.

…og sådan kan man blive ved.

Men tænk nu, hvis man kunne finde en måde, så man, blandt de 500.000 med nedsat nyrefunktion, kunne finde dem, som er i fare for at komme i dialysebehandling, inden dialysen bliver nødvendig. Tænk nu, hvis man kunne starte en forebyggende behandling, så dem der er i fare for at komme i dialyse måske ikke behøver at komme i dialyse…

Støt Nyreforeningens forskningsfond!

Læs mere om nyresygdomme, Nyreforeningen og Nyreforeningens forskningsfond på www.nyreforeningen.dk

Billeder

Kommentar